johansso@post3.tele.dk
Splints & Co ISSN 1396-867X

Splints & C0. Nr. 3 1999

Tilbage til oversigt / Back to front


Per-Olof Johansson: Rædsel sammen med fryd / Kald det digte,
udgivet 1996 i Net-Bog-Klubben kan nu for kr. 75,- + levering bestilles som Print-On-Demand ( 45 sider) hos

Net-Bog-Klubben

eller hos BOGHANDLEREN.

Om digtene siger han selv:
I hverdagslivets naturlighed forsøger vi at fravælge det forfærdelige, som om det er noget, der ikke hører med. Skønt hver dag giver klare beviser på det modsatte! Dette paradoks er det, som har givet anledning til digtene, hvor rædsel og fryd lever side om side.
Digtene har været et nødvendigt redskab for digteren til at forbinde hverdagen med hverdagens undergrund. For andre kan de måske også bruges sådan - eller på en helt anden måde, hvem ved. Digte er ustyrlige.

@ Bestilling:
Net-Bog-Klubben, Kunstbiblioteket,
Nikolajsgade 22, 1068 København K
Tlf 33 13 69 70
E-mail: Knud.Pedersen@vip.cybercity.dk
http://www.net-bog-klubben.dk/


Balkansuite

digte af

Per-Olof Johansson

Bøn

GORAZDE 18. APRIL 1994
Politiken 22.4.1994

Dagens digt

Det regner -

Lukker og slukker

Bare en film

Tidevand
Politiken 13.7.1993

Lillerød juli 1995
Politiken 18.7.1995

Jeg græd da jeg læste -

Gensyn med februar 1999


Bøn

Er jeg medvidende

derfor medskyldig, da hjælp mig myte.

hjælp mig sagn,

skyl mig ren

ræk mig glemslens drik

fra floden i underverdnen

kom fra norden glemseshejre

for at bortvejre

det syn af halvtforkullede,

solsorte

lig på trappestenen i Bosnien

i går som nu

forurener mig.

24.4.1993

 

 


GORAZDE 18.APRIL 1994

Forårets komme

altfor voldsomt.

Digterne møder de døde

ved hvert ord, de nærmer sig.

Politikere og medier spreder ansvar

så det stinker af lig

i fremtidens historiebøger.

Lig i bunker og

FN-soldater i bunkers.

Digterne møder de døde

ved hvert ord, de nærmer sig.

Alle stærke ord melder optaget.

 

 


Dagens digt

Hvad er digte? Svært at svare på abstrakt.

Men når man hører digtet, ikke i tvivl.

Som da nogle børn i børnehaveklassen

er i gang med en historie,

to tegner hurtigt og resten i flokken

fortæller i munden på hinanden,

ja, om hvad er svært at fatte,

det er noget med Gud involveret,

"Gud skal have kasket på".

Så et øjeblik må jeg afbryde det

som nu jeg er igang med

for luften står helt stille,

da denne beskrivelse følger med

den tegning som er igang:

Gud tager sig et blodbad!

Det er sagt i en sammenhæng

jeg ikke kender,

men står mageligt alene,

en tidsbeskrivelse? og hvilken Gud?

Fortættede ord der river sig løse bliver sig selv,

noget værdifuldt, grufuldt,

det er sagt, jeg kan ikke glemme det,

jeg kan ikke gemme det,

et uhyggeligt levende digt.

 


Det regner -

Jeg har læst dagens aviser

og vasker mine hænder.

En sort suppe forsvinder i kloakken

og giver årsag til nye overskrifter,

udrikkeligt vand,

døde dyr i strandkanten.

En dreng siger i radioen:

Forurening er noget lort.

Rapporten nåede ud.

Hvad truer de sorte skyer med?

Det regner med døde bogstaver.

Det drypper fra blodbøgens blade.

I år har det virkelig regnet.

 

 


Lukker og slukker

Lukker radioen midt i sætningen:

børnene glemmer ikke torturen, den præger....

Lukker avisen midt i en artikel

om bøn om hjælp fra indbyggerne i Sarajevo.

Jeg prøver et Tuborg -forklæde,

mens en radio i vinduet afventer

russiske angreb på Tjetjenien.

Jeg må svare nej til spørgsmålet:

om jeg hørte de sidste nyheder, inden jeg gik i seng.

Jeg læser dagligt fem aviser

når jeg udtaler mig til meningsmålingsinstituttet.

 


Bare en film

Jeg isolerer mig.

Jeg vil leve mit eget liv.

Jeg kan ikke dreje tidens hjul

den anden vej, højre eller venstre.

Jeg gemmer mig bag gardinet.

Jeg tager en hvid pind i munden.

Jeg ruller mig ind i mig selv.

Jeg er usynlig.

Alligevel rører tiden mig uventet

til min store forbløffelse

med sin oversavede arm.

 

 


Tidevand

En visuel flod af krig og rædsler vælter ind over

middagsbordene,

sejler mellem kaffekopper og ølflasker,

mellem buketter af kunstige blomster.

derfor er nybygninger på min vej

allerede ruiner som Berlin 1945, Sarajevo 1993, hvor-som-helst.

Kirken om hjørnet har overlevet 800 år,

og den anden opføres, mens jeg passerer

og peger 800 år frem som ruin.

Disse marker, som en vis digter

i et digt i Politiken 1939 ikke måtte

forestille sig som offer for tidens granater,

bølger nu som haveskove, hjemmets fred,

med skovduers kurren, jasminernes duften,

mens krigen hærger på alle tv-kanaler,

flygtninge inddæmmes bag hegn og teltdug,

stemplet som fredsforstyrrer, privilegietyve.

Det blod som skal flyde i den nye kirke, det kød,

som skal ofres, skal minde om fred, kærlighed, tilgivelse,

indrømme magtesløshed, Guds styrke og menneskelighed.

Tidens altertavle dog dette let hovne blik, som siger:

"Jeg ved godt hvad du vil haŽ."

Denne lokkende krop som trækker tidevandets bølger

over stranden,

og i stormen gennembryder diger, der har holdt årtier,

og tager fjernsynet med sig i afgrunden.

 


Lillerød juli 1995

Jeg lever under en stadig beskyttelse.

Mens jeg uvidende lå i min vugge,

måtte tyske soldater opgive besættelsen af

STALINGRAD.

Historien beskytter mig.

Min uvidenhed beskytter mig.

Afstanden beskytter mig.

FN beskytter mig.

Min lave indkomst beskytter mig.

Mit manglende sprogkendskab beskytter mig.

Min alder beskytter mig.

Mens jeg en grå morgen

efter en festlig sommeraften med familie og venner

sidder halvt uvirksom på mit arbejde

200 meter fra et flygtningecenter,

beder jeg overbeskyttet om nåde!

Jeg kan ikke forsvare den beskyttelse,

når jeg ved, at i Srebrenica

beskytter historien ingen,

ingen regering beskytter,

FN beskytter ingen,

den lave indkomst beskytter ingen,

alderen beskytter ingen

i eet stort flygtningecenter

en levende koncentrationslejr,

hvor kun vold og mord er beskyttet.

 


Jeg græd da jeg læste-

Jeg græd da jeg læste

at serbere aldrig kan opgive

Kosovo, hellere opgiver de

medmenneskelighed

menneskerettigheder.

Pansret med historiens ret

jager de medmennesker

fra hus og hjem, mishandler,

skyder dem ned som kvæg,

selv hvis prisen er

selv at blive jagtet, mishandlet,

skudt i nær fremtid

for at kunne gå til historien

uden at have opgivet.

Vor egen historie ser jeg

i nyt lys: Tak for Roskilde 1658,

tak for Dannevirke 1864, tak

for 9. april 1940 - fordi I gav op.

Farvel til alle revanchister blandt

unge, gamle, kvinder, mænd,

skåninger, sønderjyder, aldrig-mere-en-9.april,

og serbere.

8.4.1999

 


Gensyn med februar 1999

Udenfor stormer og regner det

mens den mere end månedgamle stabel aviser

er kommet forbi starten på bombetogter

og de 100.000vis forjagede i Jugoslavien.

Nu virker:

Nio döda i våldsam krock,

sju barn bland offren

og skotsk nationalisme får luft under vingerne

som fredelige nyheder,

laviner i Østrig som overskuelige,

Storm-P jubilæum som uden for rækkevidde,

for ikke at nævne historien

om kejseren og hans konkubine

nu mens nye 10.000 forjages

og invasion forberedes,

træningen er begyndt.

Under stilheden ulmede dagens elendighed.

Verden var tilbage i februar 1999 så ren og glat

som et uklækket øgleæg.

18.4.1999

 


Tilbage til oversigt / Back to front | Tilbage til top / Back to top | Per-Olof Johansson, DK