Her flger en artikel fra Tidsskriftet  SALT nr. 3, 1993 om Kommunernes Landsforening.  HVERKEN  hovedartiklen eller den afsluttende klamamse <OMRIDS AF KL> er  opdateret, men der afsluttes med nogle f opdaterende noter.
***********************************************************
EN UOPDAGET SKANDALE.

Af Per-Olof Johansson



Der skal i det flgende argumenteres for, at Kommunernes Landsforening (KL) p indtil flere omrder er en skandale. Strakturen i en skandalesag er kort og godt, at der handlet i modstrid med de regler samfundet ivrigt har forudsat var gldende p omrdet.


Forudstningen fro, at en skandale kan udfolde sig, kan vre ren svindel, men det kan ogs vre autoritetstro og konsensus. Umiddelbart forventer vi, at den som har magten ogs har retten p sin side. Et af de geniale trk ved demokratiet er, at det tager hjde for denne psykologiske realitet ved at operere med "magtens tredeling" i lovgivende, udvende og dmmende magt. Den som demokratiet giver magt, er selv underlagt loven, uagtet hun og han vlges for at vedtage love. Tredelingen af magten er naturligvis en konstruktion. Tager man dette skelet vk, bliver rettens realitet det samme som magtens realitet. - Dette faktum kan f jurister til helt at glemme hensigten med konstruktionen. I et samfund, hvor lovene ikke er gldende lnge nok til at vi nr at lse dem, vil de embedsmnd, som skal reprsentere den udvende magt ikke i samme grad sttte sig til "loven", som hvis loven kunne forudsttes at have en vis lngere varighed. Der bliver en tendens til, at man i stedet indrette sig efter forventningerne til lovgiverne. Ogs for lovgiverne selv bliver loven et flydende begreb, som hun/han selv former ved at udsprede forventninger. P spidsfindig mde bliver juraen her brugt som politisk vben.

Uden demokrati.
Kommunernes Landsforening er opstet som et praktisk redskab for kommunerne i det regel-vacuum de statslige regler for kommunernes styrelse har efterladt.  Det er et samarbejdsorgan for kommunerne, som rent juridisk som forening hrer hjemme under privatretten. Det er et redskanb, der har vist sig at vre en fordel for mange parter, ofte udfra helt modsat rettede synspunkter. Efterflgende har man ikke fundet det ndvendigt "at begynde forfra" og f foreningen placeret formelt rigtigt i systemet.
En af foreningens vsentligste opgaver har vret at varetage rollen som lnforhandler p kommunernes vegne. P dette omrde har det vret ndvendigt med lovgivning som muliggr, at kommunerne overdrager kompetence til foreningen. Overdragelsen er en frivillig sag for kommunerne. rsagen til at samtlige kommuner bortset fra Kbenhavn og Frederiksberg har overdraget forhandlingskompetencen, skal sges i det forhold, at der samtidig er etableret, hvad der kaldes et "statsligt tilsyn" med oprettelsen af et lnningsnvn. I praksis er det et koordinationsudvalg for kommuner og amter, som ikke vil tillade, at kommunerne fraviger de aftaler, som KL indgr.
At KL har fet denne kompetence anses af de fleste lnmodtagerorganisationer for en fordel. Kritik af KLs placering i systemet er derfor ikke velkommen og ses sjldent fra den side. Nr KL trffer bindende aftaler med organisationerne om ln - og ansttelsesforhold nrmer vi os en tilstand, hvor KL er at forst som de kommunalt ansattes egentlige arbejdsgiver. Der er de seneste r sket en vis decentralisering, sledes at enkelte normeringssprgsml kan afgres lokalt og diverse puljer fordeles. Men konsekvensenaf overdragelsen af kompetence er, at ingen lnaftale nogensinde kommer ud til urafstemning blandt kommunerne. Der hentes mske nok via kontaktrd inspirationer til forhandlingerne, men KLs lnudvalg er at opfatte som organisationenes kompetente forsamling.
En eksemplificering af det absurde i denne konstruktion s vi ved socialrdgiver-konflikten i sommeren 1981. Her erklrede KL lockout p omrdet, uden at de enkelte kommunalbestyrelser havde andet at gre end at tage meddelesen til efterretning. De skulle ikke godkende eller acceptere, de skulle blot p KLs ordre ivrkstte lockout.
I skrivende stund har KL netop erklret lockout for samtlige medlemskommuners pdagogmedhjlpere pr. 1. juni. Beslutningen er igen truffet af KLs hovedbestyrelse alene.
PMF har sendt strejkevarsel for 11 kommuner, og som modtrk tilsidestter KLs bestyrelse den forpligtigelse, som kommunerne har ptaget sig med hensyn til pasning af brn landet over.
At retten til at fre forhandlinger automatisk giver KL bemyndigelse til endelig vedtagelse af kampskridt uden om kommunalbestyrelserne er en helt igennem tvivlsom konklusion, men ikke desto mindre m man forvente, at sdan vil forlbet blive ogs denne gang, hvis der ikke findes en forhandlingslsning inden l. juni.
Intet kampskridt burde naturligvis kunne ivrksttes uden kommunalbestyrelses aktive medvirken ved egen beslutning.
S er vel bestyrelsen og dens lnudvalg demokratisk valgt? Nr foreningen kan handle p kommunernes vegne p lnomrdet, mtte det efter vort systems natur vre en rimelig forventning, at de regler, hvorefter foreningens bestyrelse sammensttes skulle vre godkendte offentligretlige regler. Lovene er den private forenings private sag. Det har haft som konsekvens, at en stor del af landets kommunalbestyrelsesmedlemmer slet ikke kan deltage i valget til bestyrelsen. Alle lokale lister til kommunevalget som ikke opstiller til amtsrdsvalg er udelukket fra at deltage i valget af bestyrelsen til svel Kommunernes Landsforenings som til lokalforeningerne kaldet kommuneforeninger. Det er en demokratisk skandale lige for jnene af os. Men der er alt for mange som har fordel af den, til at forholdene ndres.

KL uden lovgrundlag.
Ideen med Kl har vret at etablere en modvgt til centralmagten. Den er groet op s at sige "nedefra" p kommunernes eget initiativ, s det er ikke s mrkeligt, at der som udgangspunkt mangler lovgivning. Og at de fr kommunesammenlgningen eksisterende foreninger sgte sammen mtte vre en naturlig ting. Men at den lovlse tilstand skal fortstte 25 r efter er uforsteligt. Selvflgelig kunne man ikke forvente, at et initiativ til lovgivning skulle komme fra foreningen selv, som har klare fordele af tingenes tilstand som de er. Lovgivning vile medfre, at foreningen faldt ind under samme regler, som glder al anden offentlig virksomhed i landet. Lov om offentlighed glder ikke for KL. Der kan ikke klages til Ombudsmanden over KL, ejheller kan han selv tage sager op vedrrende KL. Det er under overvejelse at udvide klageadgangen til Ombudsmanden vedrrende kommunale beslutninger, her burde KL-omrdet indg. KL falder udenfor rigsrevisionens kompetence. KL har sit eget organg Kommunernes Revisionsafdeling, som sogs reviderer de fleste kommuner. Pressen har fet je p det betnkelige i, at de almennyttige boligselskaber har deres eget revisionsfirma. P samme mde kunne man rejse sprgsml ved Kommunernes Revisionsafdeling. Det kan st lidt uskarpt, om grunden til, at der ingen benbare skandaler har vret med KL i centrum, er bevidsthed i organisatioenen om den tynde is, man gr p - eller om det skyldes offentlighedens manglende indsigt. Uroen omkring Tjrekompagniet og Bibliotekcentralens konkurs burde undersges ud fra dette perspektiv.
Selvom kommunerne forvalter en meget vsentlig del af den danske samfundskonomi, afgres det samlede omfang pradoksalt nok ikke ved lov. Styringen sker via en aftale mellem den sidden regering og Kommunernes Landsforening. Aftalen er dog juridisk set ikke mere en aftale, end kommunerne kan gre som de vil. KL har ikke fet overdraget nogen kompetance fra kommunerne p dette omrde, og m derfor njes med at henstille til kommunerne, at de holder aftalen. Da systemet var i sin vorden, udformedes aftalerne sdan, at hver kommune fik opgivne belb at holde sig indenfor p det udvalgte omrde. Dettte system fltes dog for snvert for kommunerne. Derfor etablerede der et dispensationssystem, der benbarede, hvor grotesk systemet var: Man sgte dispensation fra en henstilling ....

Styring ved trusler.
Derfor opfandt man et begreb som benvnes "Kommunerne under eet" Er det f.eks. skatteprocenterne, der ikke m stige iflge aftalen, s glder det kommunerne under eet. Det turde st ganske klart, at samfundets interesse ligger i at have styr p omfanget af kommunernes konomi "under eet" og ikke i, om den ene kommune ligger lidt hjere og den anden lidt lavere. MEN som vejledning for den enkelte kommune er begrebet ganske enkelt nonsens, idet budgetterne vedtages samtidigt og hver for sig og frst efterflgende lader sig sammenligne. Det bliver alts ikke aftalen som fastlgger kommunernes handlemnster, men deres forventninger til mere eller mindre udtalte trusler om sanktioner.
Det handler alts om tilpasning til magten, selvom Grundloven lover, at forholdene skal ordnes ved lov. Folketinget undrager sig sit ansvar, og det er jeg ikke i tvivl om br kaldes en skandale. Tilpasning til magten er en af de typiske forudstninger for en skandales udfoldelsesmuligheder. Engang hvert halve r rusker mediernes kommunale medarbejdere i emnet, for hurtigt at lade det g i glemmebogen igen. 
Jeg hber det er fremget, at der ikke er tale om en enkelt skandale, men om et helt netvrk. Til KLs 25 rs jubilum i 1995 kan vi nok vente os et panegyrisk festskrift. Det ville vre mere nytigt, hvis nogen ptog sig opgaven at udfre en kritisk revision.


OMRIDS AF KL

Kommunernes Landsforening er opbygget efter et kinesisk skesystem, der ikke gr et overblik let og enkelt.
273 primrkommuner (ikke Kbenhavn og Frederiksberg) er medlemmer. KL er reprsenteret i over 200 udvalg, organisationer, foreninger etc. KL udfrer sekretariatsfunktion for 10 andre kommunale organisationer.
Kommunernes kontingent udgr p.t. kr. 1539,79 pr. 100 indbyggere. I 1991 blev det til ialt kr. 69 millioner. Hertil kommer betydelige indtgter ivrigt for arbejde for kommunerne. I 1990 angives omstningen af vre 213 millioner kroner. Samler man p grov vis de tilgngelige omstningstal for tilknyttede virksomheder, prmieindbetalinger til Kommunernes Pensionsforsikring, Kommunernes gensidige Forsikringsselskan, udln fra Kommunekredit nr man frem til, at der rligt i KL-sfren administreres en omstning der snarere ligger over end under 7 milliarder kroner. De tilknyttede virksomheder har forskellig organisationsform med egne bestyrelser, selvejende institutioner osv, sledes at rkkevidden af den samlede indflydelse krver et nrmere studium.
Selve den formelle opbygning af KL ivrigt: Foreningen ledes af en bestyrelse p 17 medlemmer, udpeget p grundlag af de politiske partiers stemmetal ved amtsrdsvalgene, p.t. A: 7,C:3, Z:1, V:4, F:2. Formanden, borgmester Hilmar Slund, Herning(A) har den daglige ledelse, men sttter sig til et formandsskab. Delegeretmdet med forholdsmssig reprsentation fra kommunernes kaldes "hjeste myndighed", men sanktionerer blot bestyrelsesvalget og m nrmest betragtes som et debatforum.
Udover de folkevalgte gengangere i de forskellige bestyrelser, er der ved ansttelse tilknyttet KL-sfren ca. 2000 personer.


Per-Olof Johansson er tidligere medlem af Allerd Byrd (Lokallisten)

*****************************************************'

Opdaterende note 16.07.1995:


Artiklen:


Vedrrende PMF-konflikten 1993: Den afsluttedes inden lock-outen trdte i kraft.

I forret 1995 har Amtsrdsforeningen vret ude i samme hngedyn som KL p dette omrde, se filen <klister.txt>

Vedrrende Ombudsmanden: I betnkning nr. 1272/1994 Ombudsmandsloven, Kap. V: ombudsmanden og den private sektor omfattes Amtsrdsforeningen og KL af de organer, som ombudsmanden har erklret sig inkompetent over for (sic!).
Loven blev fremsat, men ikke vedtaget, s den krver genfremsttelse.

KL udsender et skrift om kommunernes 25 r "Kommunerne og udfordringerne" men ikke noget selvstndigt om KL.


Omrids af KL:

I 1994 var det samlede kontingent 71.979,977 kr. Derudover indtgtsgivende virksomhed for o. 55 mill. kr. For 1996 er kontingentet fastsat til kr. 1776,79 pr. 100 indbyggere.
Problemet med at lave en sammenfatning som her forsgt er, at det krver et strre studium, s jeg opdaterer det ikke "bare lige". Jeg har ingen grund til at formode, at proportionerne har ndret sig. Hvad der udsendes fra de forskellige instanser er enten p regnskabsniveau eller reklame. Engang udsendte man hvert fjerde r en publikation kaldet "De flleskommunale virksomheder", men det er man vistnok ophrt med. Tillg til Danske Kommuner nr. 13 1994 handlede om de flleskommunale selskaber og hed "Den kommunale familie" og giver omstningstal og antal medarbejdere.


Formanden p.t. er Evan Jensen, borgmester i Lejre. De 17 bestyrelsespladser fordeler sig sledes: A: 7 ,C:2, Z:1, V:6, F:1




********************************************************





