Gammel nordisk poesi på Nettet / Scandinavian old poetry on the Web

Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet


FRA

Samling af skillingstryk

fundet på Langeland.

Følgende tekst om 'Jesu Christi fire og tyve lidelses timer' er hentet i en samling af skillingstryk med 12 tryk. Det ældste daterede er fra 1760, det yngste fra 1772. Teksterne er syet sammen til en bog med et omslag af lidt kraftigere papir.
Indholdet er viser, salmer og en enkelt politisk pjece af Suhm.
Fundet på Langeland sammen med Bonde-Practica fra 1754, og en mængde almanakker, dels den officielle, dels Flinchs Almanak og Folkets Almanak fra slutningen af 1800-tallet. Der var også nogle folkebøger, men jeg kan ikke gøre rede for hvilke.
Bonde-Practica fik jeg udgivet i 1976 som et lille to-binds værk: en udgave fra 1744 fra Det Kongelige Bibliotek i facsimile sammen med en lille bog om bogen, bestående af et udvalg af teksterne, en redegørelse og en bibliografi m.m. Eksemplaret fra 1754 var for medtaget men det var inspirationen.
Se mere herom i
Johansson, Per-Olof: Bonde-Practica eller Veyr-Bog. Bd. 1: Udvalg, omtale, bibliografi, litteratur. Bd. 2: Faks. af udgave 1744 [København 1976]
Mer om Bonde-Practica og denne udgave

Jesu Christi fire og tyve lidelses timer er nr. 6 i rækken samlingen af skillingstryk. Jeg har i nogen grad bragt den i overensstemmelse med nuværende retskrivning.
Jeg håber engang nærmere at kunne gøre rede for tekstens historie. Nogle enkelte af versene opgiver at rime, formentlig fordi der er tale om en oversættelse, og oversætteren har lagt mere vægt på meningen end på rim. Ellers synes jeg det er stærkt dansk. Der er en klang af Ewalds sang ved dødens komme (fra 1781) i linjerne: "O Jesu, lad mig ligne dig/ Når døden vil angribe mig."
Du er velkommen med kommentarer og ideer til videre forskning i teksten.

per-olof johansson

***************************************************************************************

[Jesu Christi fire og tyve lidelses timer]

[Nr. 6]
[forsiden]

En meget gudelig betænkning over Vor Herres og Frelsers Jesu Christi fire og tyve lidelses timer, som var fra skærtorsdags aften klokken 6, og til langfredags aften klokken 5, eller: kort indhold af Vor Herres Jesu Christi hele lidelse, samt beretning om alt det der passerede den herre Jesum Christum hver af disse 24 lidelses timer, som er alle sande Christnes og Jesu tro efterfølgeres velsignede og frugtbare vederkvægelses timer.

Kan synges under den bekendte melodi: Jesu søde hukommelse etc.
Odense trykt hos P. Brandt. Stykket koster 2 skilling.
[8 sider]
*******************************************
[følgende sider efterfølgende tekst]

Krucifiks i Gjellerup Kirke,tidligere Karup Kirke, dateres til fra o. 1520

Foto: Svend Eriksen

1. time, kl. 6.
Jesus forkynder sin lidelse

O! Jesus! du korsfæste Gud!
Drag mig, og dan mig til din brud.

  Lad mig bestandig elske dig,
som har udøst dit blod for mig.
2. time, kl. 7.
Jesus spiser påske-lammet.

Vor Jesus med disciplene
Holdt sidste påske-nadvere.

  O kom min sjæl og smag i ham
Et sandt og saligt påske-lam.
3. time, kl. 8.
Jesus indsætter nadveren.

Du sjælens mad og drik!
Tak for det pant, jeg af dig fik

  På al din guddoms kærlighed.
Min sjæl nu frelses kan derved.
4. time, kl. 9. Jesus toer disciplenes fødder.

Du sande ydmyghedens spejl!
Rens mig fra mine synde-fejl.

  Jeg søger kun til nådens flod
Som er dit dyrebare blod.
5. time, kl. 10. Jesus beder i Gethsemane.

O Jesus, lad mig tænke på,
Hvor du i bønnen angest lå,

  Da vredens kalk iskænket stod,
Og du for min skyld svedte blod.
6. time, kl. 11. Jesus opvækker de sovende disciple.

Lad mig ej findes sovende
Udi din efterfølgelse.

  Opvæk mig ved dit ord og ånd,
Og sønderriv hvert hindringsbånd.
7. time. kl. 12. Jesus forrådes af Judas.

Af falskhed Judas kyste dig.
Men du, o Jesus, skal af mig

  Med ren og ydmyg kærlighed
Velsignes for alt hvad du led.
8. time, kl. 1. Jesus slås af Kaifas og dømmes til døde.

Du dig tålmodig lader slå,
Ja bindes fast og lyves på.

  O gid jeg kunne takke dig,
Som blev uskyldig dømt for mig.
9. time, kl. 2. Jesus må tjene til spot for tjenerne og vægterne.

Man spot og skændsel med dig drev,
Du slagen og vanæret blev.

  Jeg ser med ydmyg bluelse
Min synd dig så medhandlede.
10. time, kl. 3. Jesus antvortes Pilatus.

Der ingen nåde var for dig,
På det du kunne frelse mig.

  Pilatus ej den sag indser,
At du min gud og konge er.
11. time, kl. 4. Jesus tjener til spot for Herodes.

Herodes driver med dig spot.
Som du min Jesus tog for godt,

  På det jeg ej i helvede
Skal blive spot for djævlene.
12. time, kl. 5. Jesus hudstryges.

Du tålig dig hudstryge lod
Og maltes rød i eget blod.

  En blodig brudgom ser min sjæl
I dig, som under mig så vel.
13. time, kl. 6. Jesus torne-krones.

Du er ej blodig nok endnu.
Med skarpe torne krones du.

  Og purpur til spetackel får,
Du for min sjæl nu pyntet står.
14. time, kl. 7. Jesus fremstilles til spektackel.

Du ledes ud til spot og spe,
Min sjæl, se hvilket menneske!

  Se, gud og mand forhånet er,
Fordi han har din frelser kær.
15. time, kl. 8. Jesus bærer sit kors.

Fordømt til døden Jesus må
Sit eget kors nu slæbe på.

  Min synd, o Jesus trykte dig,
Da du på korset bar for mig.
16. time, kl. 9. Jesus begrædes af mange tilskuere.

En mængde kvinder for dig græd:
Men du min sjæl dig ydmyg glæd,

  For Jesus ord er idel trøst,
Pris det guds lam, dig har forløst.
17. time, kl. 10. Jesus nagles til korset.

Til korset Jesus nagles nu.
Min sjæl! kom stedse det ihu.

  At det min synd og ondskab var,
Som ham til korset naglet har.
18.time, kl.11. Jesus lover røveren nåde, og beder for hans fjender.

Se Jesus mellem røverne
På korsets galge hængende.

  Hør dog den nåde for dig er,
Han beder for hans fiender.
19. time, kl. 12. Jesus drager omsorg for sin moder.

Han til sin moder nådig ser,
Da han midt i sin smerte er:

  O Jesus! se dog og til mig,
Som ved dit kors påkalder dig.
20. time, kl. 1. Jesus skænkes med galde og eddike.

Min Jesus tørster, men han fik
En sur og bitter læske-drik.

  Min synd iskænkte den for ham,
Det tålige korsfæste lam.
21. time, kl. 2. Jesus opgiver sin ånd.

Du i din faders milde hånd
Med saligt råb opgav din ånd.

  O Jesus lad mig ligne dig,
Når døden vil angribe mig.
22. time, kl. 3. Jesus side åbnes.

Dit hjerte-blod jeg ser udøst.
Din side åbnes mig til trøst.

  Der udrandt både vand og blod
Til saligheds og nådens flod.
23. time, kl. 4. Jesus tages ned af korset.

Jeg ved dit kors: o Jesus, mig
fremstiller at modtage dig,

  Og følge dig til graven hen,
Min sejrrige sjæle-ven.
24. time, kl. 5. Jesus begraves.

Ved Jesus grav og hvile- sted
Jeg mig vil ydmyg sætte ned,

  Og tænke på min egen grav,
Og den forløsning GUD mig gav.

Forside af skillingsvisen

Oprindelsen til denne tekst er een ting - en anden er, om og hvordan teksten blev brugt.
Fra Herning Museum fik jeg 2012 en henvendelse om teksten, idet Charlotte Lindhardt var blevet spurgt om oprindelsen til et tekststykke, som som stod på en træplade i forbindelse med en krucifiks ophængt i Gjellerup Kirke.
Charlotte Lindhardt kunne derefter præsentere Svend Eriksen, leder af Lokalarkivet i Hammerum (v. Herning) for denne hjemmeside, hvor teksten genfindes.
Krucifikset og pladen hænger sammen på den måde, at der bag pladen fortælles, hvem der i 1871 har skænket pladen og det langt ældre kurcifiks til kirken: 'Givet til Kirken 1847 J.C. Müller'. På Nationalmuseet kunne man oplyse Svend Eriksen om, at det formentlig var fra o. 1520. [Afdækningen af Müllers historie og familie er så den retning Svend Eriksens arbejde tog, hvilket resulterede i foredrag i foreningen.]

Foto: Svend Eriksen

[Teksten fra:
21. time, kl. 2. Jesus opgiver sin ånd.]

Du i din faders milde hånd
Med saligt råb opgav din ånd.
O Jesus lad mig ligne dig,
Når døden vil angribe mig.



TILEGNELSE fra P. Syv til dronning Charlotte Amalia
1695

P. Syv skrev i sin udgave af Vedels “Eet Hundrede Udvalde Danske Viser etc.” som han forøgede med hundrede andre en tilegnelse til dronningen, for det havde Vedel gjort til sin dronning. P. Syv satte den på vers, som jeg får lyst til at skrive af . At de kunne fejre 300 år i 1995 er vel ikke meget bedre end 299 eller 302. Men da Syv godt kan lide det der med HUNDREDE, 100 viser + 100 viser og at udgive dem 100 år efter Vedel, så fejrerede jeg det var 300 år siden Syv udgav dem og anbragte dem i konferencen Poesi på PolOnline i 1995. Der er næppe nogle vigtige oplysninger eller andet i, som gør teksten interessant at trykke i videnskabelig eller pædagogisk sammenhæng. Eller også kan det være, at jeg har søgt de forkerte steder. Jeg læser den som poesi. Her er den så på www. Jeg har endnu ikke udforsket de mig uforståelige ord. Deres uforståelighed er så oplysende.
Udgaven er KJØBENHAVN 1764.
Hvis der er fejl i, er det traditionsopfølgning :-) . Hvad jeg mener med det? Prøv at læse Gustav Henningsen: Vedel og Syv og bogtrykkerne, hvilket er en bibliografisk undersøgelse af Hundredvisebogen fra Danske Studier 1959.

per-olof johansson

****************************************

 

TILEGNELSE

Stormægtigste, Høybaarne
Førstinde og Dronning
Charlotte Amalia,
Dronning til Danmark
og Norge, de Venders og Go-
ters, Fød Land-Grevinde til Hessen,
Førstinde til Hirtsfeld, Hertuginde i Sles-
vig, Holsten, Stormarn og Dytmersken,
Grevinde til Oldenborg og Delmenhorst,
Kassenellbogen, Diets, Ziegelhain,
Nidda og Skavenborg.

Allernaadigste Dronning,

Disse Viser
vise hen til Viisdom,
Og undervise de U-vise,
At lære den gode
Og forkaste den onde Viis,
Til at fly Lyder,
Og følge Dyder,
Vandre den rette Bane,
Sky den U-rette Vane,
Hade de forrige og Disse Tiders Undskab,
kiende de Onde Idretters Frydelige Indgang,
Farlige Fremgang, men Sørgelige Udgang,
De Gode Gierningers Besværlige Begyndelse,
Men Herlige Endelse.
Saa at
Det som Ret er, bliver Roost, og med Behag
Efterfølges,
Det som U-ret er, bliver U-roost og med Mis-
hag forfølges.
Her mindes og findes
Gamle Ord, Gammel Tid,
Gammel Tale, Gammel Iid,
Gammel Stiil, Gammel Fliid.

Nyt er ey altid Nyttigt,
Nyligt ey altid Nydeligt,
Nykomment ey altid Velkommet,
Nymere er vel for de Nygærige,

Men de Gamle, som er lenge Forholdt og
Opholdt,
Vorder omsider Afholdt og Beholdt
Ej alleene af Ølde med Alde.

Det Gamle er Gevt og Gemt,
Dog ej Forgemt eller Forglemt,
Ej slemt men Angenemt,
Bør at elskes for sin Ælde,
Og derfor Udspøres og Fremføres,
Til at høres,
Og Læses, som er Udlæst og Udledt
Det Beste tidt af Verste,
Lidet af Meget,
Faa Smykker af mange Stykker.
De have
Adskillige Navn, dog ingen til Skade, men
hver til Gavn.

De ere
Listige og Lystige,
Ej saa Kunstige som Gunstige,
Ej Fyndige som Yndige,
Ej Artige som Tartige,
Kallede
1. fordums Kvæder
Som med deris Bikvæd, Omkvæd og
Gamenskvæd,
Udkvædes smukt
Med Gavn og Frukt,
Og ere i allehaande Tilfald,
I Kierlighed
Hiertelige dog tidt Smertelige.
I Hevngærighed
Kyndige dog ofte Syndige.
I Vold og Trodsighed
Glædelige, dog sidst Grædelige.
2.Stefiamal,
Med deris Gamle Stav og Maal
Af større Frihed end det ny Maal.
3. Drapa,
Om Drabelige Bedrifter.
4.Drapling,
Om mindre rigtige og vigtige Forretninger.
Det er
Om Ringe Ting.
5.Drotkvæd,
Som kvade om Drotters og Herrers
Idrætter.
6.Borgestu-Sange,
Naar mand Sang med Klem og Klang,
I Borgen uden Sorgen,
I Stuen ved Gruen,
Udi Ro og Mag
Til Velbehag.

Her sees Exempel paa
Haarde og Milde,
Spage og Vilde,
Skalcke og Gilde,
Hoor og Mord,
Skyld og Styld,
Slem Gerighed, Slenterighed;
Korteligen
Velgierning, Misgierning.

Her Loves og Lønnes,
Hæderlige, Redelige,
Fredelige, Sædelige,
Venlige, Tienlige,

Her Lastes og Straffes
Arrige, Karrige,
Slemmere, Demmere,
Voldsmænd, Troldsmænd.
Hundrede danske Viser skrev tilforn
En Præst for Hundrede Aar,
Og tilskrev dend Danske Dronning
Sofhia dem:
Hundrede Danske Viser skrev siden
En Præst efter Hundrede Aar,
Og skrev den Danske Dronning
Charlotta Amalia dem,
Til Lystig Tids-fordriv
I dette u-lystelige Liv:
Til Lyst, ej til Vellyst, ej til U-lyst.
Hvorfor
Disse Gamle Viser og Drotkvæd
Fra den Gamle Alder udrykte,
For den Ny Old udtryckte,
Og som: overblevne Levninger
Samlede af de Gamles
Halv forgiette Idrette,
Fremvisees og udkvædes
For den Danske Dronning
Med min tidt udviiste Gamle og Ny Ynske:

Dronningen, som er Astsæl og Ven-
sæl Vorde fremdeelis Aar
bod og Danebod.

Hellested i Stevns, udi Sommer-
Måneden, Aar 1695.
Sat allerydmygeligst
af
P.Syv.



 

 

Meditation over medier. Rekviem. April 1997

Af Per-Olof Johansson

En gruppe mennesker i Californien lod sig dræbe,
indtog gifte, døde
måske i overbevisningen at en verden ventede.
Og sandelig, aviser, tv, radio de ved at fortælle
med salgsfidusens smalsporede kikkert for øje.
De levendegør og dommen er klar
over de galgninge, forførte, uvidende.
Man må le. Journalisten ser sig jo i spejlet.
Det er dig fablen handler om. Som de beskriver døden
beskriver de livet. Mod videnskabens
bedre vidende hævder flertallet af menneskeheden
endnu ( men hvor længe? )
at liv adskiller sig fra død. Hertil forført
af forfædrene, egne sansninger, kærligheden
og uventede dødsfald.
Snart vel at fordømme som fortidslevn, galgninge.
Og under den synsvinkel:
Hvad har den gruppe gjort. De
var ikke levende og er altså ikke døde.
Jamen var det ikke deres budskab?
Et stærkt eksempel til omvendelse
til det liv, der kendes ved
1. søndag efter påske:
flokken af fugle, som letter med vinden over horisontens træer,
den iskolde vind, der har fejet den snehvide mark grøn,
to råger der parrer sig i stærkt sollys
klokken 4 om eftermiddagen.

Reference: Wikipedia

 

 


 

To Splints & Co.?

Journal of Scandinavian Poetry on the Web/Tidsskrift med nordisk poesi på Nettet


To my homepage?

Hjemmeside for per-olof.dk